Casa La Vista
Ferieperle i Malaga
Casa La Vista er en vaskeægte ferieperle, som er omgivet af skønne og rolige omgivelser. Her kan du nyde middelhavsstemningen og en smuk udsigt over byen og det smukke azurblå hav.
Casa La Vista har i alt fire store værelser, som alle er indrettet med dobbeltsenge. Derudover er huset indrettet med to badeværelser med toilet og bad.
Køkkenet er indrettet med alt det nødvendige for at lave god mad på ferien. Når det er tid til afslapning finder du også en skøn opholdsstue med en hyggelig pejs.
Udenfor er der en stor terrasse med den flotteste udsigt over landskabet. Nedenfor terrassen finder du husets fantastiske poolområde med både liggestole og parasoller.
Casa La Vista danner rammerne for en perfekt ferie og er ideelt til en dejlige sol- og badeferie for hele familien.
Mere information
- 45 kilometer til lufthavnen
- 11 kilometer til hospitalet
- 8 kilometer til stranden
- 10 kilometer til havnen
- 12 kilometer til shoppingcenter
Mere om Casa La Vista
Lys og el
Information om lys og el i huset:
- El styres ved gruppetavlen ved døren i stuen.
- Lyset udendørs på huset tændes og slukkes med afbryderen ved døren i stuen. Lyset kan justeres med fjernbetjeningen, som er placeret ved døren i stuen. Der kan trykkes på henholdsvis 1, 2 og 3 gange for forskellige scenarier med lyset.
- Lyset i poolen tændes og slukkes på afbryderen ved døren i stuen og kan justeres i farve med fjernbetjeningen, som ligger i pumperummet.
TV & kamera
- I køkkenet er der TV, hvor der kan bruges Chromecast og AirPlay.
- Ved huset er der opsat kameraer. Kamaerne er IKKE aktiveret, når huset er lejet ud. De er udelukkende til brug for at undgå spanske besættere og ubudne gæster, når huset står tomt.
- Der er også opsat kamera indenfor i garagen, som peger mod porten. DEtte kamera vil heller ikke være sat til under udlejning.
- Alle kameraer er drejet væk fra terrassen. De vil muligvis nulstilles under opholdet og derfor dreje automatisk tilbage. Sker dette kontaktes en af os, så vi kan dreje dem væk igen.
Køkken & udekøkken
Information vedrørende køkkenet/udekøkkenet:
- Lyset under skabene tændes på stikkontakten til højre for køleskabet, under overskabene.
- Alle kolonialvarerne må bruges. Tømmer man nogle købes der nye – eksempelvis hvis havregrynene tømmes, så stiller man en ny til rådighed for de næste besøgende.
- I udekøkkenet er der kulgrill og komfur. På grund af brandfare er det ikke tilladt at bruge åben ild.
Skrald
Håndtering af skrald:
- Skraldet smides i skraldespanden til højre for lågen ved indkørslen. Her ses nogle grønne skabe, hvor der findes en skraldespand. Affaldsposer findes i køkkenet i skufferne.
- Når skraldespanden er fyldt aflevere man skraldet på vej ned imod byen. Der er skraldestationer mange steder – Blandt andet i Algarrobo.
Varmt vand
For at få varmt vand i huset skal der gøres følgende:
- Åbn gassen inde i vaskerummet, hvor der på bagvæggen er et kobber rør. Her drejer du på det lille håndtag for at åbne gassen. Hvis gassen er tom, finder du bag huset en ny gasflaske.
- For at gassen kører skal man inde i vaskerummet sætte stikket i stikkontakten.
Poolen
Information vedrørende poolen:
- Vandkvaliteten reguleres af en poolmand, som muligvis dukker op under opholdet.
- Hynderne til liggestolle findes i poolhuset.
WiFi
I huset er der gratis WiFi, hvor du skal logge ind på GUEST Malaga.
- Koden sendes til dig inden afgang.
Aflevering af hus
Når huset forlades:
- Alt skrald skal tages med fra huset.
- Der skal slukkes for gassen i vaskerummet.
- Stikket skal tages ud af kontakten til gasvarmerne.
- Dørene skal låses og alle jalousier ved vinduer skal lukkes ned.
- Alt sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude lægges i en bunke i vaskerummet.
- Garageporten skal lukkes med de to pinde/kosteskaft i siderne.
Find vej til Casa La Vista
For at finde vej til Casa La Vista fra lufthavnen sætter man GPS’en til Algarrobo eller kører mod Almeria.
Man kører af afkørslen mod Algarrobo fra motorvejen. Derefter kører man gennem to rundkørsler for at komme til Algarrobo. Her kører man gennem byen indtil man kommer til endnu en rundkørsel, hvor man herefter tager den første afkørsel op af bjerget.
Her kører man cirka fem minutter indtil man ser et lille grønt skilt, med tallet 11, i venstre side af vejen. Her drejer man til højre op af en lille vej og op af en stejl bakke. Vejen deler sit i to, hvor man holder til højre. Her ses også et skilt ‘Casa La Vista’.
Den store grønne dobbeltlåge foran huset er ikke låst. Den åbnes ved, at skubbe palen til side.
Link til adressen findes her.
